Jeg er vildt positiv over festivalen! Workshopsne var virkelig vel-skabte og programmet super. Det var bare så godt skabt, og jeg glæder mig allerede til flere af jeres festivaler!! Gerne flere gange om året.
Emilie
NÆR festival 2023
Jeg plejede at tænke grænser som et ”nej”. Som en reaktion imod eller en afvisning af noget der kom udefra. Jeg ser det stadig som ét muligt udtryk for en grænse, men er blevet mere fokuseret på grænser forstået som ”her er jeg”. At blive mere synlig i dé relationer jeg indgår i.
For mig handler grænser om synlighed. Jeg bliver mere synlig i verden når jeg både i mit kropslige udtryk og i mine ord viser hvor jeg står, hvad jeg vil og hvad der er vigtigt for mig. At sætte grænser handler om at blive mærkbar. For mig er der en træ-agtig kvalitet i at have gode grænser. At sige “her står jeg”.
Min fysiske oplevelse af grænsen er faktisk at være til stede i min egen krop og at være ”fyldt ud” så grænsen ikke er inde i mig, men kan mærkes i kontakten. At møde op og være tilstede med den anden i dét der er sandt for mig i stedet for at trække mig ind i mig selv og lægge afstand til virkeligheden. At blive synlig handler om at være mere tydelig i hvordan jeg har det og hvad jeg gerne vil have. At give andre en oplevelse af, at jeg er der, og at jeg kan mødes, i stedet for at jeg bliver utydelig og forsvinder.
Grænser hænger tæt sammen med behov. Hvis jeg ikke udtrykker mine behov og min vilje, bliver jeg sværere at være sammen med, da andre hele tiden skal gætte sig til hvor jeg står. Det handler om at være ærlig overfor mig selv og andre om, hvad der er vigtigt for mig og faktisk give dem en reel mulighed for at forholde sig til det. At sætte grænser handler på den måde også om at give agens til den anden i stedet for subtilt at manipulere dem.
Grænsesætningen er på den måde et sårbart felt, hvor jeg viser tillid til den anden ved at stole på at de kan møde mig som jeg er, i stedet for at prøve at ændre på mig selv for at få mine behov mødt.
“The world is the closed door. It is a barrier. And at the same time it is the way through.
Two prisoners whose cells adjoin communicate with each other by knocking on the wall. The wall is the thing which separates them but it is also their means of communication. … Every separation is a link.”
Simone Weil, Gravity and Grace
Grænsen giver den anden mulighed for at forholde sig til mig og vores relation. Grænsesætning er ikke en afvisning af den anden person, men snarere en måde at etablere sunde rammer for vores samspil med klarhed og forventningsafstemning, så vi begge kan føle os trygge og respekterede i relationen.
I sidste ende er grænsesætning en respektfuld handling over for både mig selv og den anden person. Det er en måde at skabe balance og harmoni i vores relation, hvor vi begge kan trives og være autentiske. Det handler om at finde dét sted hvor vi kan mødes som hele mennesker.
Dét at mødes ved en grænse skaber rum for dybere intimitet og en mere klar relation. Ofte kan det også være en lettelse at høre en grænse udtrykt som man har kunnet mærke (men ikke nødvendigvis forstå) på et kropsligt plan.
Det er gået op for mig hvor stort et impact ting jeg siger og gør faktisk har på menneskene omkring mig. I løbet af det sidste år er jeg blevet mere opmærksom på hvor ofte jeg (og de fleste mennesker jeg har omkring mig) subtilt overskrider andres grænser ved at antage at jeg ved hvordan de har det. Det er grænseoverskridende at fortælle andre om hvordan deres indre liv ser ud, og folk reagerer ikke overraskende oftest “negativt” ved enten at trække sig (flight) eller ved at give modstand (fight), når jeg gør det.
Når jeg leder Circling events disse dage er jeg meget opmærksom på hvornår dette forekommer i gruppen og det kan tage mange former. Nogen gange er det mere tydeligt, som når en deltager siger ting som “du er…”, “jeg kan ikke være her når du…” eller “jeg oplever at du…”. Andre gange er det mere subtilt, som når nogen giver uopfordrede råd (som egentlig er en invasion af den andens indre liv, hvor man fortæller dem at de bør være anderledes end de er) eller går ind i “caretaking” af den anden.
Vi er alle skyldige i disse subtile grænseoverskridelser, der forekommer hele tiden i den måde vi taler til hinanden på i hverdagen. Ikke mindst når vi forsøger at tale om vores følelser.
Udtryk som
”jeg føler mig forladt”
”jeg føler mig forrådt”
er egentlig subtile anklager mod en anden. ”Forladt” og ”forrådt” er jo ikke følelser, men tolkninger af situationen. De er udtrykt i en passiv form, men hvis man sætter den antydede endelse på (og det er oftest det modtageren vil høre) bliver det til ”jeg føler mig forladt af dig” og hvis man vender det til en aktiv form bliver anklagen mere tydelig: ”du forlod mig”.
Hvis man skulle udtrykke følelsen uden at gøre den anden ansvarlig for ens oplevelse ville det kunne se ud som:
”jeg føler mig ensom og bange”
”jeg føler mig såret og forvirret”
Formålet her er ikke at skulle være sprogpoliti overfor andre, men at blive bedre til at lægge mærke til hvornår vi snakker om vores egen oplevelse og hvornår vi faktisk snakker om andres oplevelser eller handlinger.
For mig selv er det særligt kommet op i nære relationer, hvor jeg f.eks. har fået at vide at jeg “er ligeglad” eller “ikke ser” vedkommende og er blevet overinvesteret i at forsøge at forstå hvor de kommer fra i stedet for at mærke min egen grænse, som er at jeg faktisk har behov for at mennesker er nysgerrige på min oplevelse, hvis de kritiserer mig eller snakker om mit indre liv.
Det vanskelige her at at en grænseoverskridelse den ene vej ofte fører til en grænseoverskridelse den anden vej. Det er grænseoverskridende at sige ”du er grænseoverskridende”. Udfordringen er at blive i kontakten uden at noget behøver at ændre sig i den anden og kunne blive med min egen sandhed og mine egne behov.
De fleste oplever at få deres grænser overskredet. Her taler jeg ikke om de åbenlyse grænseoverskridelser som forekommer f.eks. mellem fremmede i nattelivet, men om de store og små grænseoverskridelser der sker i vores parforhold, i venskaber og i andre nære relationer.
Jeg har lagt mærke til at noget, der gør det svært for mig at sætte grænser, er at jeg har et behov som bliver opfyldt af den anden og at jeg er bange for at miste noget hvis jeg sætter en grænse. Så i stedet for at sætte grænsen, begynder jeg at forhandle omkring den og bløder den op i kanterne, så jeg ikke risikerer at blive forladt. På den måde gør jeg vold på mig selv.
At sætte en grænse indebærer en risiko for at miste noget, som jeg egentlig gerne vil have, navnlig relationen med den anden. Jeg har altså et behov for noget, eller for at blive set i noget, som ikke bliver mødt i relationen som den er. Hvis jeg ændrer på mig selv og dermed træder ind i en forhandling af min indre oplevelse, forlader jeg også min egen sandhed og gør mig selv mindre end jeg er. For mig er det oftest frygten for at såre den anden, der gør at jeg ikke sætter grænser. Jeg tager ansvar for deres oplevelse og går ind i en form for caretaking, der faktisk i sig selv er grænseoverskridende.
Det er vigtigt at huske, at det at sætte grænser ikke nødvendigvis betyder, at relationen går tabt. Tværtimod kan det være en mulighed for at skabe en dybere og mere autentisk forbindelse. Grænsesætning er faktisk et redskab til at blive mødt af andre. Men det er ikke altid muligt. Ihvertfald ikke for mig. I nogle relationer er det faktisk ikke muligt for mig at blive uden at jeg overskrider mine egne grænser.
For mig er det særligt svært at være i relationer med mennesker, der siger én ting, mens jeg oplever noget helt andet og det kan let føre til at jeg oplever at jeg får mine grænser overskredet, fordi jeg bliver for længe i situationen i et forsøg på at finde en fælles virkelighed. En ny ting jeg øver mig på er ikke at blive for længe i dynamikker, som jeg oplever som som usunde, men istedet forsøge at lave en reel vurdering af om jeg er istand til at være i relationen med mine grænser i behold. Som det ser ud lige nu er der tre trin i den process for mig.
1. Jeg forsøger virkelig at eje min oplevelse og blive på min egen banehalvdel. Jeg forsøger at undgå udsagn som “jeg oplever at du…” og lignende, hvor jeg egentlig ikke snakker om mig selv, men om den andens oplevelse. Det er dog ikke altid muligt eller ønskværdigt.
2. Jeg elsker personen på afstand. Her handler det om at acceptere personen som de er, uden at noget behøver at være anderledes. Det handler for mig om en dyb accept af både min egen oplevelse og at de er som de er. I nogle tilfælde er det dog heller ikke muligt for mig, da jeg bliver for påvirket af relationen til at kunne være i det.
3. Jeg forlader relationen. Hvis det ikke er muligt for mig at være sammen med personen som de er, hvad end årsagen er til det, er den hårde erkendelse, at jeg ikke kan være i relationen og må bevæge mig væk til jeg finder den rigtige afstand til at kunne “elske dem på afstand”.
Når jeg holder workshops og laver øvelser med fokus på grænser er det en helt normal oplevelse for deltagerne at blive overrasket over ikke at have sagt til eller fra, når de faktisk oplevede det i sitationen. Det er de færreste
Jeg forbandt tildligere mest grænser med vrede og det er tydligt for mig at mennesker der ikke har et sundt forhold til deres vrede også har svært ved at sætte grænser – ”nej” er et sundt vredesudtryk. En nyere opdagelse for mig har dog været hvordan grænser er forbundet til følelsen af afsky. Jeg har fået det forklaret som at afsky er ”den indre grænse”, der kommer før der er behov for et ydre udtryk (vreden).
Grænser er nært knyttet til autencitet. At jeg siger hvordan jeg har det og står ved det uafhængigt af om jeg tror det vil blive modtaget godt eller dårligt.
“It’s not normal to be honest. What is normal is to be concerned foremost with having a good cover story.
Normal people are concerned with figuring out the right thing to say that puts them in the best light. They want to live up to their own best guess about what the people they are talking to want to hear.”
Brad Blanton, Radical Honesty
Min forståelse af grænser har ændret sig en del over de sidste år. Fra at tænke grænser primært som et nej til noget jeg ikke vil, handler det nu i højere grad om at gøre mig selv mere synlig. Nej’et ser jeg som en yderlighed, som kun er nødvendig når nogen udfordrer en grænse.
Grænser indebærer at blive i forbindelsen med den anden og at forblive synlig og tilgængelig for den anden. Det indebærer også at vende tilbage til forbindelsen, når det går op for mig at jeg er blevet usynlig. Reparationsarbejde i relationer handler for mig om at vende tilbage til min sandhed (og grænse) og dermed genoprette forbindelsen. At udtrykke min sandhed i øjeblikket og på den måde sige “jeg vil dig”.
—————-
Kilder:
Blanton, Brad (1994): Radical Honesty: How to transform your life by telling the truth
Weil, Simone (1952): Gravity and Grace
Jeg er vildt positiv over festivalen! Workshopsne var virkelig vel-skabte og programmet super. Det var bare så godt skabt, og jeg glæder mig allerede til flere af jeres festivaler!! Gerne flere gange om året.
Emilie
NÆR festival 2023
Jeg ser circling som en virkelig effektfuld og lærerig praksis til bl.a. at opdage hvordan vi fungerer i relationelle dynamikker, og til at træne evnen til at italesætte og ændre disse dynamikker til det bedre. Jeg oplever at Peter i sin måde at facilitere circling på er et levende udtryk som er i stand til at demonstrere den praksis han guider.
Bjørn
Circling for virksomheder
Peter har medvirket til at styrke organisationens mod til at turde bevæge sig væk fra skrivebordet og ud i virkeligheden for at lytte, se og mærke, hvad der er på spil.
Pernille
Byudvikling
I can confidently say that I have fallen in love with circling. I had such an impactful and meaningful experience, that I would like to recommend everyone to explore the space that Peter and Ronja facilitate. There is a lot of potential for finding your own authentic truth and practicing expressing it in a safe container. Thank you for the fantastic experience!
Anelia
Circling Weekend 2019
Dét nærvær Peter bringer, når han leder Circling, bringer han også I sin kropsterapi. Jeg opsøgte ham på grund af ondt I ryggen. Han hjalp mig med at navigere I min depression og med at få udtryk for undertrykte følelser, så jeg kunne være i min egen krop.
Morten
Kropsterapi
I can warmly recommend body therapy with Peter. It is quite an experience! It goes really deep on many levels. I can only say that I felt like a new person afterwards. Amazing!
Karin
Kropsterapi
Kontakt NÆR v. Peter Munthe-Kaas hvis du har spørgsmål til arrangementer eller ønsker at samarbejde om et projekt.
+45 51501738
peter@munthe-kaas.dk
Hvis du er interesseret i nyheder og updates om workshops indenfor det relationelle felt i Danmark kan du melde dig til NÆR nyhedsbrevet herunder.
NÆR samtalekortene er designet til at understøtte nærværende og nærende samtaler med menneskene omkring dig.