Nærvær og afspænding

Den Harmoniske Krop

Jaques Dropsy’s bog “Den Harmoniske Krop” beskriver på ganske få sider hvordan vi kan komme bedre i kontakt med vores kroppe. Han beskriver også tydeligt hvordan balance, relation til tyngdekraften, åndedræt, afspænding og mental tilstedeværelse hænger uløseligt sammen.  

 

I “Den Harmoniske Krop” sætter forfatteren Jaques Dropsy rigtig fint ord på alt dét, der gør menneskekroppen til mere end bare en material ting. Han sondrer mellem hvad vi kan kalde den materielle/fysiske krop, som er forbundet til fysikkens og kemiens love (tyngdekraft, forrådnelse) og de vegetative processer – altså den levende aktivitet i kroppen som livet afhænger af og som er tilstede fra undfangelse til død. Når vi dør ophører disse processer og kroppen er nu blot en fysisk masse, der langsomt opløses ligesom alt andet organisk materiale. Det er i dette felt af levende processer i kroppen han har sit fokus.

Jeg synes særligt det er værd at fremhæve Dropsys fine gennemgang af centrale funktioner i menneskekroppen og hvordan de kan spille sammen for at skabe en harmonisk helhed.

 

“I balancen har vi fundet grundlaget for et bedre forhold til kroppens fysiske masse og til tyngdekraften. Omkring den rigtige kropsakse forøges effektiviteten i hele muskelsystemet, når vi handler.

Ved hjælp af et frit åndedræt har vi overladt det til kroppens egen visdom at regulere forbindelserne mellem vores organiske funktioner. Det fri åndedræt har vist sig at høre sammen med den accept af følelserne, som er grundlaget for et rigt og åbent følelsesliv.

Endeligt har den mentale tilstedeværelse ført os tilbage til det centrale “jeg er”…i øvelserne i balance, frihed og mental tilstedeværelse har vi fundet betingelserne for en indre enhed, som er uafhængig af omstændighederne, og som vi kan tilpasse efter gode eller dårlige vilkår for at få det bedste ud af dem uden indre konflikter eller isolering fra omverdenen”.

Jaques Dropsy

Hvordan er dit forhold til tyngdekraften?

Et menneske med et sundt forhold til tyngdekraften føler sig let og kan bevæge sig ubesværet. Fra den tidligste barndom udvikles en kernemuskulatur, der gør det muligt for os at sidde (og senere stå) med så lidt brug af muskelkraft som muligt – hvad man kan kalde holdningsreflekserne. De fleste af os har dog ikke et optimalt forhold til tyngdekraften.

Hvis du ikke har et godt forhold til din egen midterakse vil du være nødt til at spænde op for at holde balancen og for ikke at synke sammen. Konkret betyder det at din overflademuskulatur, som er beregnet til intensiv, kortvarig aktivitet, kommer på overarbejde når der opstår kompensationspændinger i mave, ryg, hals og skuldre.

Over tid udvikler de sig til kroniske spændinger og blokeringer og kan ofte føre til smerter i de overspændte muskler, såvel som i led der bliver holdt i en forkert stilling på grund af spændingerne.

Muskelpanser

I går hørte jeg en podcast med to af mine manuvision undervisere i en samtale om hvordan krop og psyke hænger sammen. Deres fokus, som også er centralt i Manuvision uddannelsen var, at det er gennem kroppen at vi er i livet. Vores oplevelse er ikke noget vi tænker os til, men noget der sker inden tankerne kommer på og forklarer hvad der foregår. En af de store gaver kropsterapien kan give er, at orienteringen i verden bevæger sig fra hvordan vi tænker om ting til hvordan vi faktisk oplever dem – og dét giver plads til mere liv.

Som behandler hjælper jeg mine klienter med at mærke og forstå deres kroppe og mange bliver overraskede når de kommer på briksen og pludselig opdager at der er alle mulige steder i deres krop der er ømme, når blot der bliver trykket ganske lidt på dem – eller at der pludselig kan opstå stærke følelser undervejs i en behandling. Det skyldes at der er blevet opbygget hvad Wilhelm Reich kaldte et “muskelpanser”, eller med andre ord at klienten har en række muskler der er kronisk overspændte og som han derfor ikke kan mærke. Muskelpanser opstår når vi spænder op for at undgå at mærke os selv, ofte som en nødvendig overlevelsesmekanisme i barndommen.
 
Et muskelpanser er både i konkret og abstrakt forstand noget vi bærer rundt på. Med overspændte muskler har vi ikke fri bevægelighed i vores krop og heller ikke i livet. Dropsy beskriver fint hvordan vi for at undgå vores følelser spænder op og dermed hæmmer den frie bevægelighed i vores krop og åndedræt.

“…sandsynligvis er følelsesmæssige forstyrrelser den hyppigste årsag til åndedrætsbesvær. Åndedrættet synes at være følelsernes umiddelbare udtryk. Forstyrrelser af denne art har en voldsom virkning som desuden kan blive langvarig, da kimen til dem lægges allerede i barndommen. Disse kim, som psykoanalysen undersøger på psykologisk plan, sætter sig også spor på det fysiske plan i voksenalderen og berører i særlig grad åndedrættet.

Hvad der har særlig betydning i denne forbindelse, er ikke følelserne som sådanne, men derimod om de accepteres eller forkastes af bevidstheden. En accepteret følelse kan sammenlignes med en ild, der har fortæret alt brændet uden af efterlade sig nogen aske. Når den følelsesmæssige bølge har lagt sig, genfinder det psykiske liv sin ro. Men hvis følelsen benægtes, blog for en dels vedkommende, bliver der en rest tilbage, og den indre ro og frihed genvindes ikke fuldstændig. Tilbage bliver en mindre spænding, som i begyndelsen er for svag til at blive erkendt, især af en endnu udifferentieret barne-bevidsthed.

En gentaget benægtelse af følelser resulterer i en ophobning af muskelspændinger, som især får virkninger for koordinationen af åndedrætsbevægelserne i halsen, brystkassen og maven. Åndedrættet tvinges til at holde sig inden for stadig mere snævre grænser i et “bur” af gamle spændinger. “
 
Jaques Dropsy

At genfinde harmonien

Kropsterapien rummer muligheden for at slippe ud af “buret” ved at give slip på noget af alt det vi bærer rundt og holder fast på. Det er en mulighed for at komme nærmere os selv som krop og dermed komme bedre i kontakt med hvordan vi rent faktisk har det og hvor vi gerne vil hen.

Når klienter kommer med smerter, der er forbundet til denne type af kompensatoriske skader, står jeg med en tilbagevendende udfordring. Jeg kan gennem en kropsbehandling typisk give klienten lindring for smerterne og de går oftest hjem med en lethedsfølelse i kroppen. Men det er desværre oftest kun en midlertidig lindring.

Det eneste rigtigt effektive middel er at klienten finder frem til den rigtige balance. Med et korrekt forhold til tyngdekraften kan de kompensatoriske spændinger aftage, da de ikke længere er nødvendige for at kunne sidde eller stå oprejst. Optimalt set skal klienten altså finde tilbage til de holdningsreflekser, de har fra barndommen, men som ligger begravet under spændinger, der er kommet til senere i livet.

Det er muligt at træne denne basale balancemuskulatur, men det kræver at man går igennem en process hvor man aflærer sine overfladespændinger. Det handler dybest set om at få en bedre fornemmelse af sin krop, startende med en fornemmelse af dén lodlinie eller midterakse, der går fra toppen af hovedet ned igennem brystet, ender i bækkenet og forlænges til et punkt mellem fødderne.

Når vi er unge opleves disse kompensationsspændinger sjældent som et stort problem, men efterhånden som vores muskler svækkes med alderen og vi udvikler følgeskader i vores led på grund af de overspændte muskler bliver det en stor belastning for mange.

 

Arbejde med nærvær og afspænding

Min egen oplevelse er at øvelser fra Tai Chi og Qigong er rigtig gode til at få et bedre forhold til tyngdekraften og ens egen centerlinje og at simple siddende eller stående øvelser, der styrker kropskontakten kan være et særdeles værdifuldt bidrag til kropsterapien. 

Når vi arbejder med balanceevne og afspænding i f.eks. Tai Chi er det altså medvirkende til (eller skaber grundlaget for) at kunne frigøre åndedrættet og bringe os i kontakt med vores følelsesliv. Herfra bliver det muligt at kunne være mere nærværende og i kontakt med os selv. Dette er udgangspunktet for at kunne være i relation – altså evnen til at kunne stå i harmonisk i forhold til vores ydre virkelighed.

Dropsy beskriver en bevægelse fra “den synlige til den usynlige øvelse” og derfra til hvad han kalder “den vedvarende øvelse”. Det er hans ord for en bevægelse fra praksis forstået som “at gå til noget” for at lære kropsforståelse og komme i kontakt med oplevelsen af nærvær, til en oplevelse af at nærværet er noget der dukker op i hverdagen i “den usynlige øvelse” – praksis er i højere grad integreret i livet. Den “vedvarende øvelse” beskrives som at øvelse og liv ikke længere er skilt ad.

Min oplevelse af at læse bogen var at den er simpel med meget konkrete øvelser, at den matcher min egen oplevelse af at praktisere Tai Chi og Circling og at den rigtig fint sætter ord på hvordan man kan “generobre den tabte enhed” og blive mere nærværende i livet.

“Den ydre virkelighed findes altid, og for en stor dels vedkommende uafhængigt af os. Men én ting er dog helt afhængig af os, nemlig vores forhold til denne ydre virkelighed.

Vores enhed og frihed afhænger meget mere af, hvordan vi forholder os til de ydre omstændigheder, end af selve disse omstændigheder.”

Jaques Dropsy

—————-

Kilder: 
Dropsy, Jaques (1988) Den Harmoniske Krop – en usynlig øvelse, Hans Reitzels Forlag

Samtaler om dét, der virkelig betyder noget i livet.