I “Den Harmoniske Krop” sætter forfatteren Jaques Dropsy rigtig fint ord på alt dét, der gør menneskekroppen til mere end bare en material ting. Han sondrer mellem hvad vi kan kalde den materielle/fysiske krop, som er forbundet til fysikkens og kemiens love (tyngdekraft, forrådnelse) og de vegetative processer – altså den levende aktivitet i kroppen som livet afhænger af og som er tilstede fra undfangelse til død. Når vi dør ophører disse processer og kroppen er nu blot en fysisk masse, der langsomt opløses ligesom alt andet organisk materiale. Det er i dette felt af levende processer i kroppen han har sit fokus.

Jeg synes særligt det er værd at fremhæve Dropsys fine gennemgang af centrale funktioner i menneskekroppen og hvordan de kan spille sammen for at skabe en harmonisk helhed.

Når klienter kommer med smerter, der er forbundet til denne type af kompensatoriske skader, står jeg med en tilbagevendende udfordring. Jeg kan gennem en kropsbehandling typisk give klienten lindring for smerterne og de går oftest hjem med en lethedsfølelse i kroppen. Men det er desværre oftest kun en midlertidig lindring.

Det eneste rigtigt effektive middel er at klienten finder frem til den rigtige balance. Med et korrekt forhold til tyngdekraften kan de kompensatoriske spændinger aftage, da de ikke længere er nødvendige for at kunne sidde eller stå oprejst. Optimalt set skal klienten altså finde tilbage til de holdningsreflekser, de har fra barndommen, men som ligger begravet under spændinger, der er kommet til senere i livet.

Det er muligt at træne denne basale balancemuskulatur, men det kræver at man går igennem en process hvor man aflærer sine overfladespændinger. Det handler dybest set om at få en bedre fornemmelse af sin krop, startende med en fornemmelse af dén lodlinie eller midterakse, der går fra toppen af hovedet ned igennem brystet, ender i bækkenet og forlænges til et punkt mellem fødderne.

Når vi er unge opleves disse kompensationsspændinger sjældent som et stort problem, men efterhånden som vores muskler svækkes med alderen og vi udvikler følgeskader i vores led på grund af de overspændte muskler bliver det en stor belastning for mange.

Arbejde med nærvær og afspænding

Min egen oplevelse er at øvelser fra Tai Chi og Qigong er rigtig gode til at få et bedre forhold til tyngdekraften og ens egen centerlinje og at simple siddende eller stående øvelser, der styrker kropskontakten kan være et særdeles værdifuldt bidrag til kropsterapien. 

Når vi arbejder med balanceevne og afspænding i f.eks. Tai Chi er det altså medvirkende til (eller skaber grundlaget for) at kunne frigøre åndedrættet og bringe os i kontakt med vores følelsesliv. Herfra bliver det muligt at kunne være mere nærværende og i kontakt med os selv. Dette er udgangspunktet for at kunne være i relation – altså evnen til at kunne stå i harmonisk i forhold til vores ydre virkelighed.

Dropsy beskriver en bevægelse fra “den synlige til den usynlige øvelse” og derfra til hvad han kalder “den vedvarende øvelse”. Det er hans ord for en bevægelse fra praksis forstået som “at gå til noget” for at lære kropsforståelse og komme i kontakt med oplevelsen af nærvær, til en oplevelse af at nærværet er noget der dukker op i hverdagen i “den usynlige øvelse” – praksis er i højere grad integreret i livet. Den “vedvarende øvelse” beskrives som at øvelse og liv ikke længere er skilt ad.

Min oplevelse af at læse bogen var at den er simpel med meget konkrete øvelser, at den matcher min egen oplevelse af at praktisere Tai Chi og Circling og at den rigtig fint sætter ord på hvordan man kan “generobre den tabte enhed” og blive mere nærværende i livet.